Mange bliver snydt af tallene på bagsiden af uret. Der står måske “50 m”, “5 ATM”, “10 bar” eller en IP-kode som “IP67”, og det lyder som en klar garanti. Alligevel ender nogle med dug under glasset efter et bad, mens andre trygt kan svømme med uret hver sommer uden problemer.
Vandtæthed i ure handler i bund og grund om tæthed i urkassen: glas, bagkasse, krone, knapper og pakninger skal holde vand ude, også når uret møder tryk, temperatur og bevægelse. Når man først kender logikken bag ATM, bar og IP, bliver det meget lettere at vælge rigtigt og at passe på det ur, man allerede har.
Vandresistens er ikke det samme som “jeg kan dykke til X meter”
Når et ur er mærket “30 m” eller “100 m”, er det fristende at læse det som en faktisk dybde. I praksis er mærkningen knyttet til en test ved et bestemt, statisk overtryk, typisk efter ISO-standarden for dagligdags ure (ISO 22810:2010). Det betyder, at uret testes i kontrollerede forhold, ikke i virkeligheden med bevægelse, temperaturchok og sæbe.
Et ur kan godt klare regn og håndvask, men stadig have det svært i et varmt brusebad. Varmt vand og damp kan belaste pakningerne, og sæbe kan gøre det nemmere for vand at trænge ind over tid. Læg dertil at mange betjener krone eller knapper, mens uret er vådt, og så har man opskriften på de klassiske “hvordan kunne det ske?”-skader.
ATM og bar: sådan læser du tryktallene
ATM (atmosfærer) og bar er måder at angive tryk på. I urverdenen bruger man dem som en praktisk genvej til at beskrive, hvor tæt urkassen er ved en given belastning.
I runde tal gælder tommelfingerreglen: 1 bar svarer omtrent til trykket fra 10 meter vand. Derfor ses der ofte en direkte kobling i specifikationer: 5 bar ≈ 50 m, 10 bar ≈ 100 m, 20 bar ≈ 200 m. ATM ligger meget tæt på bar i praksis, og forskellen er så lille, at de i hverdagsbrug ofte behandles som næsten det samme.
Det vigtige er ikke, om dit ur er markeret i ATM eller bar, men hvad niveauet betyder for dine vaner: håndvask, svømning, snorkling, vandsport, eller bare “jeg vil ikke bekymre mig, hvis jeg bliver fanget i regn”.
IP-kode: en anden type vandbeskyttelse
IP-koder (Ingress Protection) kommer fra en IEC-standard (IEC 60529) og bruges meget på elektronik. Hvor ATM/bar taler om tryk, taler IP om testscenarier: dryp, stænk, vandstråler og nedsænkning.
Det er derfor, du kan se et smartwatch med “IP68” uden at få en tydelig “meter”-angivelse. IP-koden siger noget om, hvordan enheden klarede en bestemt test, ofte i ferskvand og under laboratorieforhold.
To ting er gode at huske:
- IP har typisk to cifre, hvor det første handler om støv og det andet om vand.
- IP og ATM/bar er ikke direkte oversættelige. “IPX7” betyder ikke “70 meter”, men en kortvarig nedsænkning efter en fast metode.
Nogle ure og smartwatches har faktisk begge dele angivet, netop fordi systemerne beskriver forskellige ting.
Hurtigt overblik: hvad passer til hvilke aktiviteter?
Her er en praktisk tabel, der samler de mest almindelige vandtæthedsniveauer for ure i ATM/bar og hvad de typisk rækker til i hverdagen, med en ur vandtæthed forklaring. Tænk på den som en guide til “hvad tør jeg?”, ikke som en garanti for alle situationer.
|
Mærkning (ATM / bar) |
Idé om “meter” (statisk) |
Typisk brug |
God idé at undgå |
|---|---|---|---|
|
3 ATM / 3 bar |
ca. 30 m |
Regn, håndvask, lette stænk |
Bad, svømning, sauna |
|
5 ATM / 5 bar |
ca. 50 m |
Bad og svømning i roligt tempo |
Dykning med flaske, hård vandsport |
|
10 ATM / 10 bar |
ca. 100 m |
Svømning, snorkling, mange vandsportsaktiviteter |
Dykning, meget varmt vand og damp |
|
20 ATM / 20 bar |
ca. 200 m |
Sport, vandaktiviteter, ofte “diver-style” konstruktion |
Mættet-gas dykning, hvis ikke uret er certificeret til det |
Der findes også ure, der er bygget og testet efter dykkerurstandarder (ofte omtalt som ISO 6425). De er en kategori for sig, og de er lavet til hårdere brug end et almindeligt hverdagsur.
Hvorfor får et “vandtæt” ur så alligevel vand ind?
Det sker oftere, end mange tror, og det er sjældent fordi nogen gør noget “forkert” med vilje. Vandtæthed er nemlig en kombination af konstruktion og vedligeholdelse, og pakninger bliver ikke bedre af at ligge i en skuffe i fem år.
De mest typiske syndere er:
- Krone og knapper: At trække kronen ud, justere tid/dato eller trykke på knapper, mens uret er vådt, kan åbne en direkte vej ind.
- Varme, damp og temperaturchok: Brusebad, sauna, spabad og store skift mellem koldt og varmt kan belaste pakninger og skabe undertryk.
- Sæbe, shampoo og kemikalier: Skummer kan “kravle” ind, og nogle midler nedbryder pakninger hurtigere.
- Stød og slag: Et hårdt bump kan påvirke glas, bagkasse eller krone, så tætningen ikke længere er optimal.
- Alder og tørre pakninger: Selv et ur med høj mærkning kan miste tæthed, når pakningerne bliver slidte.
Og nogle gange er forklaringen helt enkel: uret har været åbnet til batteriskift, og pakningen er ikke blevet kontrolleret eller udskiftet.
Små vaner, der giver mere ro i maven
Vandtæthed handler ikke kun om at købe “højt nok tal”. Det handler også om at bruge uret på en måde, der passer til konstruktionen.
Når man gør det til rutine, hjælper det typisk:
- Skylning i rent vand efter saltvand
- Tørre ur og rem af efter svømning
- Undgå at justere ur, mens det er vådt
- Lad uret blive på land i sauna og varmt bad
- Tjek at kronen er skubbet helt ind (eller skruet helt i, hvis det er skruekrone)
Det er små ting, men de kan være forskellen på “ingen problemer” og “dug under glasset en mandag morgen”.
Trykprøvning, pakninger og reparationer: hvornår er det smart?
Mange tænker på service, når uret går forkert. Vandtæthed bliver ofte først et tema, når skaden er sket. Det er ærgerligt, for vand kan hurtigt gøre skade på både urværk, skive og visere, og på elektroniske ure kan korrosion sprede sig.
Der er især tre situationer, hvor det giver god mening at tænke i trykprøvning og tæthedstjek:
- Når uret bruges til svømning eller vandsport, og det er længe siden, tæthed er kontrolleret.
- Efter et slag mod urkassen, eller hvis kronen føles løs eller “anderledes” end normalt.
- I forbindelse med batteriskift eller åbning af uret, hvor pakninger bør vurderes.
Urma.dk arbejder primært med reparationer af alle slags ure, og her er vandtæthed en af de ting, der ofte kan reddes i tide. En tæthedsvurdering handler ikke kun om at måle, men om at se på helheden: pakninger, krone, bagkasse, glas og den generelle tilstand. Nogle gange er løsningen enkel. Andre gange kræver det nye pakninger eller en mere grundig gennemgang.
Når du vælger ur til dig selv eller som gave
Vandtæthed er en af de specifikationer, der er nemme at undervurdere, indtil den dag man står med en våd overraskelse, derfor er en god ur vandtæthed forklaring vigtigt. Det gælder også, når man køber gave. Mange vil gerne have et ur, der kan klare “alt det almindelige”, også selv om det ikke er et decideret sportsur.
Tænk over brugen først, og vælg derefter niveau. Et godt udgangspunkt kan være disse spørgsmål:
- Skal uret kun klare hverdag med regn og håndvask, eller også bad og svømning?
- Bliver det et ur, der ofte kommer med på ferie ved pool og strand?
- Er det et klassisk dress-ur, eller et ur der må se lidt brug og vand?
Urma.dk har både ure, smykker og tilbehør, og der er ofte kampagner og sæsonudsalg, hvis man vil ramme en skarp pris. Men uanset prisklasse er det en fordel at vælge vandtæthed, der matcher hverdagen. Det føles bare bedre at bruge sit ur uden konstant at passe på.
Hvis du er i tvivl om, hvad der står på bagsiden af dit ur, eller om dit ur stadig er tæt efter nogle år, er det en god idé at få det vurderet, før næste svømmetur. Det er typisk billigere at forebygge end at reparere en vandskade.
